Program

Udskriv programmet

19. april 2025

-
Hotellet
Hotellet

Denne golfrejse til Costa Navarino er perfekt for dig, der har prøvet kræfter med andre mere kendte golfrejsemål, men som har lyst til at prøve noget nyt. Eller dig, som ønsker at kombinere golfen med andre oplevelser, idet området byder på mange kulturelle seværdigheder fra Grækenlands rige historie og en smuk natur. Du behøver dog på ingen måde at forlade det luksuriøse resort for at fylde ugen ud. Den ene dag tager den anden, når vi byder velkommen til en uge fyldt med enestående golfoplevelser, afslapning ved poolen, selvforkælelse i spaen eller lokale, gastronomiske oplevelser i restauranterne på resortet.


Vi skal på denne tur bo på den del af resortet som går under navnet The Romanos “A Luxury Collection”, som er en del af Marriott kædens udvalgte hoteller af absolut højeste klasse. Det er nabo til det originale Westin hotel, som for mange betragtes som golfhotellet, da det ligger direkte op til Dunes banen, som er én af de 4 pragtfulde golfbaner på resortet.
Romanos Costa Navarino har vundet mange prestigefyldte priser og er et berømt luksusresort. Arkitektonisk har de formået at indfange det autentiske Messina, med storslåede søjlegange kombineret med elegant, moderne design og uforstyrret udsigt over den smukke kystlinje.


Romanos er et relativt stort hotel med hele 321 værelser, hotelområdet er omfattende, men man får stadig en privat og intim følelse. Vi overnatter i Deluxe-værelser med udsigt til haven. Værelserne er på hele 43 kvadratmeter, hvilket er dejlig rummeligt. Interiøret er i lyse farver i fin kontrast til de af mørkebejdsede, massive træmøbler. Der er et opholdsområde indenfor, men man kan også sidde på den indbyggede altan. Badeværelset har to håndvaske samt både bruser og badekar.


Mellem The Romanos og Westin hotel er der et restaurantområde med i alt 14 forskellige restauranter. Her serveres klassisk græsk mad, delikatesser fra det italienske og japanske køkken, så der et bredt udvalg til at tilfredsstille alle. Der er også et stort udvalg af forskellige aktiviteter udover golf. Der er bl.a. yoga eller hvorfor ikke tennis eller bowling og for dem der virkelig vil slappe af, kan du ligge i skyggen under en af parasollerne på den private sandstrand. Der er selvfølgelig et stort spa-anlæg og en række poolområder og på stranden kan du prøve vandsport – såsom snorkling og surfing. En fordel når du bor på the Romanos er, at du har fuld adgang til alle faciliteterne på Westin hotel, men da Romanos holder en højere standard, må de, der bor på Westin, ikke besøge Romanos hotelområdet.

-
Golf
Golf

På Costa Navarino emmer alting af kvalitet og luksus. Baneplejen passes og varetages af Troon Golf, hvilket er et kvalitetsstempel i sig selv. På resortet er nu hele 4 golfbaner. Bernhard Langer, Robert Trent Jones Jr. og José Maria Olazabal står bag designet af de fire baner, og du skal virkelig glæde dig!


Bay Course ligger 7 km fra hotellerne og er designet af ingen ringere end Robert Trent Jones Jr. Bay Course har en fantastisk beliggenhed med udsigt ud over havet på langt de fleste huller. Bay Course er utrolig let at holde af, da hvert hul har sine udfordringer uden at være for svære eller for nemme. Det er ikke en lang golfbane, men snarere kort og kan opleves som en smule mere teknisk og belønner dem, der planlægger deres spil på en hensigtsmæssig måde.


The Dunes Course ligger kun en kort gåtur fra de to førsteklasses hoteller Westin Costa Navarino og The Romanos. The Dunes Course blev designet af den tidligere Ryder Cup-kaptajn og dobbelte US Masters-vinder Bernhard Langer. Banen er naturligt anlagt i typisk græsk natur med sine flotte oliven- og citruslunde. Adskillige huller løber langs et vandløb, der snor sig gennem området og man kan også se ud over havet flere steder.


Olympic Course bugter sig langs med Bay Course, mens Hills Course går ned i dalen inde i landet med bjergene i baggrunden. The Hills Course betyder, som navnet antyder, at man kan forvente en lidt mere kuperet bane og selvfølgelig går det lidt op og ned, men der er mere tale om bløde bakker end egentlige stejle niveauforskelle. Arkitektonisk er Hills Course og Olympic Course ens og fairways og greens er relativt store og indbydende, men Hills banen ligger mere i læ for vinden og har de storslåede bjerge som en flot, majestætisk kulisse.
Det er tydeligt, at Olympic Course er kronjuvelen på Navarinos baner og højdepunktet er helt sikkert de sidste huller, der ligger helt ud til klippekanten på plateauet.


Til denne matchtur indgår der udstyr fra TaylorMade i rejsens pris. Hvis du vil have dit eget udstyr med, så kommer der en yderligere omkostning på 750,- for golfbagstransport på flyet. Bemærk desuden at der på Costa Navarino er obligatrisk brug af buggy, som indgår i rejsens pris.